Konkurrencer

I løbet af sæsonen er der konkurrencer for springere på alle niveauer.

For begynder springere er der klubtræf, en konkurrence for alle. Her kan man stille op med en øvelse på 6 eller 10 spring, og man konkurrerer med andre springere på samme alder og niveau. Der afholder 3 klubtræffer i løbet af sæsonen, hvoraf en af dem er i synkron spring. Til synkron springer to springere sammen, på hver deres trampolin, og laver samme øvelse. De får en karakter for hvor synkron de springer, en udførelses karakter for hvor pænt det er samt en vanskelighedskarakter for hvor svære spring de har lavet. Til de almindelige individuelle konkurrencer får man også udførelseskarakter og vanskelighedskarater.

Se kalender. Udover datoerne i kalenderen arbejder vi på at få klubtræffer i jylland igen, så måske kommer der flere og nye datoer.

For mere øvede springere afholdes Dancup 5 gange om året. Her er minimumskravet at man kan lave 4 salti i en serie på 10 spring. Konkurrencen er inddelt i rækker efter alder og vanskelighed. Der afholdes også Dancup synkron.